Slik har en særlig plads i vores hjerter og er en uundgåelig del af mange danskeres barndomsminder.
Det er forbundet med hygge, festlige lejligheder, og små øjeblikke af lykke, når man som barn fik lov til at vælge sin favorit i slikbutikken. Men ligesom alt andet har også slik gennemgået en betydelig udvikling gennem tiden. Fra klassikere som lakridskonfekt og karameller til nutidens moderne slikvarianter, har slik i Danmark en rig historie, der afspejler både kulturelle ændringer og nye trends.
Slik fra 1950’erne og 1960’erne: løs vægt hos købmanden
For mange danskere bringer tanken om barndommens slik glæde og en følelse af nostalgi. I 1950’erne og 1960’erne var slik noget særligt, der primært blev nydt ved særlige lejligheder, som til jul, fødselsdage eller lørdagens slikpose. Udvalget af slik var på den tid langt mindre end i dag, men alligevel havde mange deres uundgåelige favoritter.
Lakrids var en af de absolutte favoritter og er det stadig i dag. Danskerne har en særlig forkærlighed for lakrids, hvilket ikke kun gælder den søde variant, men også den salte, der er en smag, mange uden for Skandinavien finder overraskende. Den nordiske forkærlighed for smage, andre synes er for meget, stopper ikke ved slikskålen – svenskerne dyrker surstrømning, fermenteret sild med en lugt, der sender de fleste udlændinge udenfor. Klassiske lakridsvarianter som “Bismarcksklumper” og “Lakridskonfekt” har været elsket af flere generationer og er stadig populære den dag i dag.
En anden klassiker fra denne tid er karamelstangen, som mange husker som en uundgåelig del af lørdagens slikpose. Den klæbrige konsistens og den søde smag gjorde den til et hit blandt børn. Samtidig var bolcher også en fast bestanddel af mange børns slikskål. Bolcher blev ofte håndlavet, og der var en fascination ved at se dem blive fremstillet i de lokale slikbutikker.
Skumslik, som skumfiduser og bananskum, var også populære i denne periode. Den bløde, luftige konsistens og søde smag gjorde dem til en favorit blandt de yngre generationer. Mange husker stadig følelsen af at få en stor pose fyldt med skumslik, som man kunne hygge sig med hele dagen.
Det, der lå i posen, var stort set det samme over hele landet:
- Bismarcksklumper: hvide pebermyntebolcher – også i den sort-hvide udgave med lakrids og mint.
- Lakridskonfekt: firkantede stykker lakrids rullet i farvet, sukret kokos.
- Salmiakpastiller: små, kantede pastiller med skarp salmiaksmag.
- Piratos: hård salmiaklakrids, købt stykvis i løs vægt.
- Karamelstænger: seje karameller i papir, oftest med fløde- eller lakridssmag.
Hvilket slik var populært i 1970’erne?
1970’ernes slik handlede om leg lige så meget om smag: slikket skulle helst kunne pilles fra hinanden, deles eller bruges til noget, mens man spiste det. Det er også årtiet, hvor de danske slikposer fik de navne, ingen ville kunne sælge i dag.
- Slikmuslinger: et bolsje gemt i en muslingeskal af plastik. Ifølge TV 2 var de særligt populære i 70’erne og 80’erne, men blev senere udfaset, fordi børn sad og suttede på plastikskallen.
- Lange Jan: en lang karamelstang med frugtsmag, som mange husker fra netop denne periode.
- Mini Muh: små karameller, der går igen, hver gang danskere mindes 70’er- og 80’erslik.
- BonBon: den danske producent, hvis poser bar navne som “Kloak Slam”, “Frække Numser” og “Hundeprutter” – se afsnittet om udgået slik længere nede.
Løs vægt var stadig normen, og lørdagsposen var for de fleste børn ugens faste ritual.
Slik fra 1980’erne og 1990’erne: tyggegummi og de første internationale mærker
1980’erne og 1990’erne markerede en tid med forandringer i slikverdenen i Danmark. Globaliseringen begyndte at få indflydelse på slikudvalget, og mange nye produkter fandt vej til de danske hylder. Dette var en tid, hvor innovation og kreativitet i slikproduktionen virkelig tog fart.
Tyggegummi blev utroligt populært i denne periode, især blandt børn og unge. Mærker som “Hubba Bubba” og “Bazooka” introducerede tyggegummi i farverige indpakninger med forskellige smagsvarianter. Disse tyggegummier var ofte fyldt med sukker, og konkurrencen om at kunne lave den største tyggegummiboble blev en sjov aktivitet i skolegården.
Et andet ikonisk produkt fra denne tid var “Chupa Chups”, som hurtigt blev et must-have for børn. Den spanske slikkepind blev kendt for sine mange smagsvarianter og den karakteristiske, farverige indpakning. Den var en del af et voksende udvalg af slik, der tilbød nye og spændende smagsoplevelser.
Slik med overraskelser var også en stor trend i 1990’erne. Produkter som “Kinder Surprise”, hvor børn kunne finde en lille legetøjsfigur indeni chokoladeægget, blev hurtigt en favorit. Kombinationen af chokolade og legetøj gjorde det til en eftertragtet vare, og det var næsten umuligt at gå forbi en butik uden at blive fristet.
Sodavandsflasker i vingummi og sure vingummier begyndte også at blive populære i denne periode. Den sure smag, ofte fremstillet med citronsyre, blev en ny trend, der tiltalte mange børn og unge. Kombineret med de bløde vingummiers tekstur blev disse produkter hurtigt en favorit i slikposerne.
Kort fortalt var det disse navne, der fyldte i slikposen i 80’erne og 90’erne:
- Hubba Bubba og Bazooka: tyggegummi i farvet indpakning – og kappestrid om den største boble.
- Chupa Chups: den spanske slikkepind med et utal af smagsvarianter.
- Kinder Surprise: chokoladeæg med legetøjsfigur indeni.
- Mini Muh og Lange Jan: karamellerne, der fulgte med fra 70’erne og holdt ved.
- Sure vingummier og sodavandsflasker: den sure smag fra citronsyre blev en trend i sig selv.
Slik fra 00’erne og frem: gourmetlakrids og sundere alternativer
Ind i det 21. århundrede fortsatte slikudvalget i Danmark med at udvikle sig, og i dag findes der et utal af forskellige varianter, der både tilgodeser traditionelle smage og moderne tendenser. En af de største ændringer i slikindustrien har været den stigende efterspørgsel efter sundere alternativer.
Økologisk og naturligt slik er blevet en voksende trend i de senere år. Flere producenter har introduceret produkter, der er fremstillet uden kunstige farvestoffer og smagsstoffer, og med ingredienser af høj kvalitet. Dette appellerer til de forbrugere, der ønsker at nyde søde sager med god samvittighed. Eksempler på dette inkluderer økologiske vingummier, der er sødet med frugtsaft i stedet for raffineret sukker.
Samtidig har lakrids fortsat sin popularitet, men nu med et moderne twist. Lakridsprodukter som “Lakrids by Bülow” har taget markedet med storm og kombinerer gourmetlakrids med smage som chokolade, chili og saltkaramel. Disse produkter er blevet en favorit blandt voksne, der søger en mere sofistikeret smagsoplevelse.
En anden moderne klassiker er chokolade af høj kvalitet. Danskere har altid haft en svaghed for chokolade, men i dag er der en stigende interesse for mørk chokolade med et højt kakaoindhold. Mærker som “Summerbird” og “Peter Beier” tilbyder chokoladeprodukter, der ikke kun fokuserer på smag, men også på bæredygtighed og etisk produktion. Denne udvikling viser, at moderne slikforbrugere ikke kun ønsker en sød smag, men også en fortælling bag produktet.
En særlig tradition, der kombinerer både glæden ved slik og spændingen ved juletiden, er slik julekalendere. Disse kalendere giver børn og voksne mulighed for at nyde en lille sød overraskelse hver dag i december, mens de tæller ned til jul. Slik julekalendere har udviklet sig betydeligt gennem årene, fra enkle chokoladekalendere til avancerede versioner fyldt med alt fra lakrids og vingummi til gourmetchokolade. Hvis du ønsker at finde den perfekte slik julekalender til dig selv eller som gave til en, du holder af, kan du besøge https://slikjulekalendere.dk/. Her finder du et stort udvalg af julekalendere fyldt med forskellige typer slik, så der er noget for enhver smag.
Hvilket slik er udgået – og kan man stadig købe det?
En stor del af det slik, danskerne savner, er ikke forsvundet, fordi folk holdt op med at købe det. Slik udgår typisk af tre grunde: salget falder, produktet lever ikke længere op til reglerne, eller navnet er blevet forældet. Det sidste har ramt en hel generation af danske slikposer. Det, der i dag sælges som retro slik, er stort set denne liste – de klassikere, butikkerne tog af hylderne, men som folk blev ved med at spørge efter.
| Slik | Hvorfor det forsvandt | Kan du få det i dag? |
|---|---|---|
| Lange Jan | Navnet blev opfattet som upassende, og stangen gled ud af hylderne i 00’erne | Ja – på nettet, i flere smagsvarianter |
| Slikcigaretter | Voksende fokus på rygning fik butikkerne til at udfase dem | Ja – online |
| Slikmuslinger | Bolsjet sad i en plastikskal, som børn suttede på | Enkelte fysiske butikker og online |
| BonBon-poserne (“Store Babser”, “Kloak Slam”, “Frække Numser”, “Dyt i Bamsen”, “Hundeprutter”) | Toms overtog BonBon i 2001, og de politisk ukorrekte navne blev droppet | Nogle udgik helt; andre lever videre under nye navne som “Andemad” og “Cirkusbamser” |
| Campino-bolsjer | Søde bolsjer med jordbær og yoghurt, storhedstid i 90’erne og 00’erne | Online |
| Dumle-slikkepinden | Udgik i 2021 | Nej – selve slikkepinden er væk, men Dumle findes stadig i andre former |
| Faxe pastiller | Udgået lakridspastil fra Haribo med sød pebermyntesmag | Nej |
Kilder til oversigten: TV 2 Nyheder (22. februar 2021) og det uafhængige opslagsværk slikleksikon.org.
Kan man stadig købe Lange Jan?
Ja – men ikke under det danske navn. Lange Jan forsvandt langsomt fra de danske butikshylder i 00’erne, fordi navnet blev opfattet som upassende, og den blev aldrig taget ind igen af de store kæder. Karamelstangen findes stadig: den sælges som Fruittella Lange Jan hos netbutikker med hollandske varer, og flere danske slikbutikker fører Van Melle Toffee Lakrids, som markedsføres direkte som erstatning for lakridsvarianten. Begge dele kommer fra Van Melle, som lavede den oprindelige stang.
Savnet er stort nok til, at der findes både Facebook-grupper og underskriftindsamlinger for at få den tilbage på danske hylder – men i skrivende stund er nettet stadig vejen udenom. Netop derfor er Lange Jan et af de mest efterspurgte navne, når danskere leder efter retro slik.
Fremtidens slik: Hvad kan vi forvente?
Når vi kigger fremad, kan vi forvente, at slikindustrien i Danmark vil fortsætte med at udvikle sig i takt med forbrugernes skiftende præferencer. Den voksende bevidsthed om sundhed og bæredygtighed vil sandsynligvis drive flere producenter til at udvikle produkter, der ikke kun smager godt, men også er gode for miljøet og vores helbred.
Sukkerfri og vegansk slik er allerede begyndt at vinde indpas, og det er sandsynligt, at denne trend vil fortsætte. Med flere og flere mennesker, der vælger en vegansk livsstil, er efterspørgslen efter slik uden animalske produkter stigende. Dette har ført til udviklingen af gelatinefrie vingummier, chokolade uden mælk og mange andre innovative produkter.
Klimavenlig emballage er også et område, der er i fokus. Forbrugerne bliver mere opmærksomme på plastikforurening, og flere slikproducenter arbejder på at reducere deres miljøpåvirkning ved at bruge genanvendelig eller biologisk nedbrydelig emballage.
Nye smagsoplevelser vil fortsætte med at dukke op, da slikproducenterne eksperimenterer med uventede kombinationer og internationale smage. Dette kan inkludere alt fra eksotiske frugtsmage til krydret slik, der udfordrer de traditionelle smagsnormer.
Slik har gennem tiderne udviklet sig fra simple barndomsglæder til komplekse smagsoplevelser, der appellerer til alle aldersgrupper. Fra de klassiske lakridsstykker og karameller, som mange husker fra deres barndom, til de moderne og sundere alternativer, har slik en tidløs plads i den danske kultur. Uanset hvordan vores smagsløg og præferencer udvikler sig, vil slik altid være en kilde til glæde og nostalgi. Mens vi ser frem mod nye trends og innovationer, kan vi også mindes de søde minder fra fortiden – og det er præcis dét, den voksende interesse for retro slik handler om, der fortsat påvirker vores valg af favoritslik i dag.
Senest opdateret 2. september 2026.


