Hvordan påvirker aktiesparekontoen din økonomi?

18. oktober 2022

Hvis du allerede laver investeringer eller gerne vil til det, kan det være fordelagtigt at gøre brug af aktiesparekontoen.

Hvis du er i tvivl om hvordan, kan du læse med her og blive meget klogere på hvordan aktiesparekontoen påvirker din økonomi.

Hvad er aktiesparekontoen?

Hvis du endnu ikke har hørt om aktiesparekontoen, kan du kort her læse, hvad det er. Aktiesparekontoen er en konto, som du kan oprette hos nogle banker samt hos digitale investeringsplatforme. Denne konto kan dernæst hjælpe dig, når du skal lave aktiehandler.

Du betaler kun 17% i skat af dine afkast, når du benytter dig af en aktiesparekonto i forbindelse med dine aktiehandler, hvilket hurtigt kan blive praktisk, hvis du handler meget med aktier og gerne vil spare så mange penge som muligt. Samtidig foregår skattebetalingerne oftest automatisk.

Foruden en lavere skat, findes der mange andre fordele ved brug af aktiesparekontoen. Husk dog, at der kan være forskellige regler og vilkår i forbindelse med den platform, som du gør brug af til din aktiesparekonto.

Aktiesparekontoen påvirker økonomien

Først og fremmest har aktiesparekontoen indflydelse på din økonomi, idet du betaler langt mindre i skat. Det betyder altså, at du har et større afkast i sidste ende, hvilket du kan bruge på privatforbrug, din familie – eller du kan vælge at lave endnu flere investeringer for den skat, som du har sparet.

Yderligere foregår beskatningen oftest automatisk via aktiesparekontoen, hvilket betyder at nogle processer er automatiserede. Det har derfor indflydelse på dine skatteopgørelser og deres korrekthed. Det kan hurtigt blive besværligt altid at holde styr på skat, specielt hvis man opnår mange afkast. Ved brug af en aktiesparekonto, kan du hurtigt få hjælp. Der er ikke noget værre end at få et stort skattesmæk, når man troede, at man havde styr på sine skatter!

En aktiesparekonto er også lagerbeskattet. Dét betyder, at du også skal betale skat af det indhold, som du har på kontoen, ved årets udgang. Du skal også betale denne skat, selvom du ikke har oplevet nyt afkast. Det kan i bund og grund betyde, at du kommer til at betale skat flere gange af samme pengebeløb, som du har indestående på aktiesparekontoen.

Ovenstående kan selvfølgelig også have stor indflydelse på økonomien, og derfor bør du overveje om dine afkast kan holde til disse beskatninger og stadig give dig et overskud. Hvis ikke det kan betale sig for dig, kan du også vælge at lukke din aktiesparekonto igen senere hen.