Jura

NDA – hvad er det?

En hemmeligholdelsesaftale er en aftale mellem to parter, der har til formål at beskytte imod uønsket videregivelse af fortrolige oplysninger såsom erhvervshemmeligheder, opfindelser, kundeinformationer o.lign.

Parterne kan enten vælge at gøre hemmeligholdelsesaftalen (på engelsk: non-disclosure agreement eller NDA) gensidig eller ensidig. En gensidig hemmeligholdelsesaftale betyder, at begge parter giver adgang til fortrolige oplysninger og at begge parter derfor også er forpligtet til at holde disse oplysninger hemmelige. Parterne kan også vælge at udforme en ensidig hemmeligholdelsesaftale, hvor det kun er den ene part, der giver adgang til fortrolige oplysninger, og at det derfor også kun er den ene part, der skal have beskyttelse mod uønsket offentliggørelse.

Man bør på forhånd være opmærksom på, at hemmeligholdelsesaftaler kun beskytter oplysninger, der rent faktisk er fortrolige, dvs. oplysninger der ikke allerede har været retmæssigt offentliggjort.

NDA og dets anvendelse

En NDA er en meget anvendt kontrakt og det er ikke ualmindeligt at blive bedt om at underskrive hemmeligholdelsesaftaler som led i udførelsen af sit erhverv. Oftest er der dog tale om situationer, hvor uafhængige tredjeparter skal have adgang til din virksomheds mest fortrolige oplysninger, såsom kunde- eller produktoplysninger eller som led i en due diligence.

Det er væsentligt, at den modtagende part af de fortrolige oplysninger bliver kontraktuelt forhindret i at videregive den værdifulde information, som vedkommende kommer i besiddelse af. En NDA kan omfatte alle typer af hemmelig eller fortrolig information. Det er dog vigtigt altid at fastslå, at en NDA aldrig kan omfatte information, som allerede er gjort bekendt for offentligheden.

Hvad skal en NDA indeholde?

Der findes mange forskellige typer af NDA’er. Denne liste kan anvendes som en retningslinje for, hvad en NDA som minimum skal indeholde for at være juridisk og praktisk anvendelig:

  1. En oversigt og fastsættelse af, hvad der er fortrolige oplysninger.
  2. En oversigt over, hvem der er parter til kontrakten, herunder om modtagende part kan dele den fortrolige information med resten af sin virksomhed, datterselskaber, m.v.
  3. Parternes forpligtelser, herunder om aftalen er ensidig eller gensidig.
  4. NDA’ens varighed.
  5. Om NDA’en er opsigelig og i så fald under hvilke omstændigheder.

Hvem kan anvende en NDA?

Hemmeligholdelsesaftaler er et rigtig godt redskab, som kan bruges i et væld af sammenhænge. Det er dog vigtigt, at man sørger for, at hemmeligholdelsesaftalen er tilrettet det konkrete behov. De primære brugere af hemmeligholdelsesaftaler er virksomheder og konsulenter.

Virksomheder, der samarbejder med andre virksomheder, kan have en interesse i at beskytte fortrolige oplysninger, der bliver givet adgang til og udvekslet som led i samarbejdet.

Det er meget almindeligt, at konsulenter som led i deres arbejde bliver præsenteret for hemmeligholdelsesaftaler, idet de ofte får adgang til “maskinrummet” i den virksomhed, de arbejder for. Virksomheden kan derfor have betydelig interesse i, at konsulenten ikke render afsted med oplysningerne, og eventuelt videresælger eller udnytter de for virksomheden livsvigtige oplysninger.

Hvad er konsekvenserne, hvis en NDA overtrædes?

Hvis de oplysninger, der er beskyttet under en hemmeligholdelsesaftale, alligevel bliver offentliggjort, så har den krænkede part mulighed for at kræve erstatning for overtrædelsen. I denne type af aftaler er det normalt at indsætte konventionalbod. Konventionalbod er et på forhånd aftalt beløb, der kan kræves betalt i tilfælde af et brud på aftalen. Det er lidt ligesom en bøde, som parterne har aftalt på forhånd. Størrelsen på beløbet kan variere. Det er op til parterne selv at fastsætte det egentlige beløb for konventionalboden.