Pleasure

5 af de bedste Formel 1-kørere gennem tiderne

Verdens hurtigste Formel 1-biler kører ikke sig selv. Gennem tiderne har en række mænd sat sig bag rettet for at afslutte det arbejde, som ingeniørerne startede. Deres kørestil, teknologien og konkurrenterne varierede. Men deres fokus og øje for detaljen var en fællesnævner, der – i bogstavelig forstand – skilte dem ud fra resten af feltet. Vi ser her på fem af verdens måske bedste Formel 1-kørere.

Juan Manuel Fangio (Argentina)

Argentineren startede sin karriere som kører i såkaldte ‘open road races’ i Sydamerika i 1940’erne for herefter at skifte til Formel 1, hvor han hurtigt blev et dominerende navn.

I 1950 var Fangio allerede 39 år gammel, men hans karriere var på ingen måde overstået. Faktisk var den først lige begyndt. Fra 1950 til 1958 deltog Fangio i 51 Grand Prix’er, hvoraf han vandt 24. Derudover sikrede han sig fem verdensmesterskaber.

Fangio siges ofte at have haft en sjælden kombination af kontrol, fart og mekanisk forståelse – og denne alsidighed gav ham en klar fordel over for hans konkurrenter.

Alain Prost (Frankrig)

Alain Prost blev kaldt “professoren” på grund af sin intellektuelle tilgang til sporten. Han udgjorde også den ene halvdel af en af Formel 1’s mest historiske rivaliseringer: Nemlig den mellem denne franskmand og Ayrton Senna. Prost syntes ofte at stå i skyggen af Senna, men ikke i sådan en grad, at Prost ikke formåede at præstere fantastiske resultater samt være en konstant udfordring for brasilianeren. Prosts kørestil, som på mange måder kan beskrives som underspillet, stod i stærk kontrast til den Sennas dramatiske og aggressive færden på banen.

Franskmanden deltog fra 1980 til 1993 i 191 Grand Prix’er, hvoraf han vandt 51. Derudover sikrede han sig fem verdensmesterskabstitler i sin karriere.

Michael Schumacher (Tyskland)

Tyskerens statistikker taler for sig selv. Fra 1991 til 2012 vandt han hele syv verdensmesterskaber. Han deltog i i alt 306 Grand Prix’er, hvoraf han vandt 91. Han var kulminationen af talent, hårdt arbejde, ny teknologi inden for motorsporten og hvad, der syntes at være en uudtømmelig mængde penge.

Schumacher var ensbetydende med Ferrari, og i hoveddelen af sin karriere konkurrerede han mod finske Mika Häkkinen fra McLaren-holdet. Tre år efter Schumachers afsked kom der dog en anden tysk stjerne til at kører for Ferrari, nemlig Sebastian Vettel, som er gået i Schmachers fodspor. Vettel er nok en af grundende til at online spil bookmakere som bet365 har Ferrari som favorit til at vinde årets formel 1.

Dog har Ferrari-teamet heller ikke denne tyske kører og firedobbelte verdensmester meget længere, da han ved udgangen af denne sæson ikke længere kører for Ferrari, til stor overraskelse for eksperterne. Så Schumacher forbliver nok den som har været mest succesful hos Ferrari-teamet.

Ayton Senna (Brasilien)

Prosts ærkerival, Ayton Senna, symboliserede målrettethed, dedikation og til en vis grad aggression. Hans kørsel syntes altid at afprøve grænserne for hvad, der var muligt (og tilladt). Senna deltog fra 1984 til 1994 i 161 Grand Prix’er. Han vandt 41 af disse samt 3 verdensmesterskabstitler og er i dag et sportsikon i Brasilien og i Formel 1.

Jim Clark (Skotland)

Jim Clark var søn til en bonde, og hans fremtoning var stille og ydmyg. Men på banen var han den på daværende tidspunkt absolut mest talentfulde kører til dato. Det var dette rå talent, der gjorde Clarks kørestil så naturlig. Clark og Lotus F1’eren dannede et nærmest uovervindeligt par, som selv Jackie Stewart måtte overgive sig til. Fra 1960 til 1968 deltog Clark således i 72 Grand Prix’er, og det lykkedes ham at vinde 25 af disse samt 2 verdensmesterskaber.

Der er en lang liste af de bedste Formel 1 kører gennem tiden, men her et bud på fem af dem.